Blog

Jagten på motivationsfaktoren overfor virksomheder

2009-03-19 kl. 06:50
Har ændret (simplificeret) vækstidéemail der sendes til virksomheder, så virksomheder nu skal forbi sitet for at se en hele den tilsendte vækstidé.
Grunden til dette, er at jeg skal finde ud af om virksomheder overhovedet modtager emails eller blot sletter dem uden at gøre noget. Der trackes foriøvrigt på om den enkelte virksomhed har set en idé i dette tilfælde.

Sende vækstidéer direkte til relevante firmaer

2009-03-11 kl. 16:27
Inden for den seneste uges tid har fået lidt respons fra mit netværk på forskellige problemstillinger. Hjælpen har været god og der er fortsat positive vibrationer omkring projektet og det er det det handler om. Skal servicen blive en success på et tidspunkt er det drønvigtigt at jeg gør det der virker indtil jeg finder noget andet der virker bedre.

Simplificeret sideopsætning ved visning af idé

Visningen af den enkelte idé har jeg simplificeret jf. feedback fra et par gutter fra eksperten.dk - hvis i læser det igen 1000 tak for hjælpen gutter :-)
Jeg har lavet en ekstra kollonne og lagt idéens netværk derover og ligeledes mulighed for at sende en vækstidé direkte til et relevant firma.

Sende vækstidé til firma

Min mission handler om at få potentielle vækstidéer skudt afsted til relevante firmaer så hurtigt som muligt. Første skud på stammen er muligheden for at man kan indtaste firmaets email + kontaktoplysninger og så sendes der en email direkte til firmaet.

Eksempel på emailen der sendes til firmaer

OBS:
Jeg har allerede fået feedback på at denne email skal laves om! Dem jeg har talt med indtil videre forstår hverken koncept eller hvad jeg vil have dem til! Migselv det er en ommer og det må jeg kunne gøre bedre! :-)

Hej [FIRMANAVN]

En person mener i kan skabe vækst i jeres virksomhed på baggrund af nedenstående forslag,
enten direkte eller indirekte som inspiration.

- Overskrift -----------------------------------------------------------------------------------------------------
[OVERSKRIFT PÅ IDÈ]

- Beskrivelse ----------------------------------------------------------------------------------------------------
[BESKRIVELSE AF IDÈ]

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fairplay Innovation: Sådan får i flere forslag til vækst
For at åbne op for flere fremtidige forslag til vækst, anbefaler jeg at i kvitterer personen bag idéen 
med eksempelvis et gavekort, en positiv tilkendegivelse, eller lignende efter jeres eget valg.

Ønsker i at kvittere personen for sin indsats - så besvar venligst denne email!

Jo mere i værdsætter hjælpen, des større er motivationen for at andre innovative mennesker vil bruge krudt og
kræfter på at udtænke tiltag der skaber vækst for jer - I bestemmer selv :-)

OBS:
Når i kvitterer personen bag forslaget vil jeres virksomhed selvfølgeligt blive indsat på vores hjemmeside under 
virksomheder der støtter op om Fairplay Innovation!

Fortsat god vækst!

Jesper HorsMark
www.horsmark.com 
Fairplay Innovation
Lad os bygge morgendagens Danmark idag!

Fairplay Innovation er at skabe værdi og vækst for os alle. Værdi og vækst for både dem der har de gode idéer og 
dem der i sidste ende bruger idéerne direkte eller indirekte som inspiration.\n\n";

Fairplay Innovation - velkommen til verden

2009-03-04 kl. 17:35
Efter rigtigt meget godt feedback fra mit netværk har jeg konkretiseret konceptet yderligere og navngivet min mission. Min mission er navgivet Fairplay Innovation og du kan læse mere detaljeret om konceptet her.

1000 innovatører, 1000 idéer og 1000 firmaer

2009-03-02 kl. 21:05
Hvor skal vi hen du?
Jeg har fået lidt sparring på projektet fra forskellig side og fællesnævneren er at folk synes det er et interessant projekt.

Jeg er blevet spurgt om følgende "Hvad er det præcist du er igang med at lave og hvorfor?" og svaret er "Jeg ved det ikke, men det er derfor vi to snakker sammen!". Højtflyvende udmelding - men diverse efterfølgende ansigtsudtryk er taget ad notam og jeg arbejder lidt på at konkretisere og "kassificere" mine tanker om hvor dette website bevæger sig hen under om konceptet.

Dagens "fly-by" tankespind
Gøre det muligt at skabe en innovationsplatform der via forskellige metoder kan nedbryde barrierne for at innovatører holder alle deres idéer hemmelige og samtidigt skabe et værktøj der gør det super attraktivt for kommercielle aktører, uddannelsesinstitutioner mv. at deltage.

Lidt kodefix og forbedringer på websitet:
Jeg har gransket lidt over hvordan man på supersmidig måde undgår et loginsystem for at sikre målsætning "3 CLICKS MAX TO ACTION" dvs. aldrig smide brugere igennem lange processer. Jeg har lavet lidt jquery lightboxtests og andet ajaxintegrationshalløjstests men har droppet til indtil videre.
Lidt er der dog blevet fikset:

  1. Når der skrives en ny kommentar bliver personer der er involveret i idéen briefet pr. email.
  2. [bugfix] Når der oprettes kommentar skal man skrive fornavn/efternavn så kokser kommentarvisningerne ikke.

Toplister og idéstøtter

2009-03-02 kl. 21:05
Jeg har tilføjet en liste over højstratede idéer: totalrank, realiserbar, nytænkning og økonomisk potentiale. Derudover er det nu muligt at "støtte" en idé som følgende:

  1. Motivator (heppeklub)
  2. Muskel (Have kompetencer til at kunne løfte hele eller dele af en idé)
  3. Viden (At sidde inde med viden der kan være med til at realisere en idé)
  4. Investor (Sidde på finanserne der gør en idé realiseret)

Bedøm idéerne!

2009-02-28 kl. 11:05
Det er nu muligt at bedømme de enkelte idéer udfra de 3 kategorier - Nytænkning, Realiserbarhed og Økonomisk potentiale.

Så kan der påsættes kommentarer på idéer

2009-02-26 kl. 21:03
Det er nu muligt at sætte kommentarer på de enkelte idéer.

Infosider tilknyttet

2009-01-16 kl. 07:22
Så er der lagt lidt flere infosider op herunder hvornår man skal oprette en idé og hvorfor. Derudover har jeg lavet en liste over de ting jeg hører eller folk skriver til mig omkring forbedringsforslag til idebasen. De forskellige ønsker og forbedringsforslag til idebasen kan ses her.

Hurra jeg har fået fri i mit hovede

2009-01-15 kl. 20:27
Jeg har idag lyanchet (lyn-launchet) et lille system hvor jeg kan smide alle de idéer ind som kommer dumpende i tide og utide.

Jeg har valgt at det er et åbent værktøj for alt og alle til enten at få ro eller hente inspiration i tider med mentalt tomrum...

Se alle idéerne eller opret en ny.